handleplan sorg

 Handleplan ved skilsmisse, alvorlig sygdom, dødsfald eller akut opståede kaossituationer, som berører det enkelte barn. 

Skilsmisse.

Vi udpeger en tovholder som modtager og videregiver informationer. Det kan være en voksen i barnets gruppe, eller den voksne, der har den bedste kontakt til familien, eller den der først blev informeret.
En skilsmisse kan være mere eller mindre kompliceret. Det er vigtigt at give barnets mulighed for at tale om de omvæltninger, der sker i barnets liv. Eksempelvis spørge til helt konkrete ting som: ”Bor far et nyt sted, hvor du kan besøge ham?”. Eller, ”Har du fået et nyt værelse nu?”
Det kan give anledning til at tale om tanker og følelser.
Alvorlig sygdom.
Vi udpeger en, helst to tovholdere som modtager og videregiver informationer.
Det kan være barnet eller en i nærmeste familie, der er ramt.
Se også handleplanen for dødsfald i barnets nærmeste familie. 

Der er vigtigt at vi få svar på spørgsmål som:
Hvordan kan vi hjælpe barnet/familien?
Er der særlige hensyn vi skal tage til barnet?
Har familien et netværk, der kan træde til i akutte situationer?
Hvordan taler I om det hjemme?

Det er vigtigt at give barnet mulighed for at tale om situationen og også her kan man begynde med at spørge til konkrete ting som: ”Har du været på sygehuset?” Eller, ”Gør det ondt at blive stukket med en nål?” Barnets svar vil ofte give god anledning til at tale om tanker og følelser.

Kaossituationer.
Her kan være tale om alverdens ulykker. Alt efter situationen skal der udpeges tovholder(e) som sikrer et højt informationsniveau og evt. uddelegering af opgaver.  Er det en situation der opstår i institutionen – et barn eller en voksen der kommer til skade – ildebrand eller andet, er det vigtigt at tale med børnene om det skete: ”Blev du også forskrækket/bange?” Det er vigtigt at forældre informeres, så de hjemme kan tale med børnene om det skete.

Er det en udefra kommende begivenhed – en opringning om eks.vis en ulykke, der berører et af børnene, er det vigtigt at få klarlagt:
Hvem henter barnet?
Skal der sørges for anden pasning?
Hvor meget kan vi fortælle barnet?

Dødsfald - et barn eller en ansat i institutionen.
I dette tilfælde er det voksne og børn i institutionen vi skal tænke på. Pårørende har vi faktisk ikke længere kontakt til i det daglige. Vi skal naturligvis huske at flage på halvt og sende buketter, men ellers er det sorgarbejdet vi skal koncentrere os om. Igen er det vigtigt at skabe situationer der lægger op til samtaler:

• Afholde forældremøde, hvor vi sammen med forældrene kan blive klædt på til situationen
• Vi kan besøge gravstedet
• Tænde levende lys på afdødes plads
• Finde ting som forbindes med afdøde og snakke om dem

Dødsfald i barnets nærmeste familie.
Kronologi
- Udpege én, helst to tovholdere blandt personalet. Tovholdere, der skaber den primære kontakt til familien, undersøger, holder sig ajour og sikrer videre formidling af oplysninger til resten af personalet.
Det er legalt at henvise til tovholderne ved enhver henvendelse omkring den aktuelle situation.

Tiden før dødsfald – hvis det er kendt/forventet
- Det er vigtigt at få talt med familien om der er et netværk. Er der psykologhjælp el. lign., og er der  nogen, der kan tage sig af barnet / børnene, hvis der skulle opstå behov for det. (Ved akut indlæggelse eller ved behov for aflastning).
- Det er også vigtigt at vide hvordan de taler om sygdommen i hjemmet. Det kan give hjælp til samtaler med barnet og omsorg for barnet i institutionen.

Ved dødsfald
Det er i orden at henvise til en tovholder ved den første information om dødsfald. Evt. spørge om vi må ringe tilbage.
- Vi skal spørge/tale med familien om hvordan vi bedst kan hjælpe: Må vi komme på besøg?

                                                                                                             Må vi deltage i begravelsen?

                                                                                                             Hvornår møder barnet igen?

                                                                                                             Hvordan taler I om det hjemme?                              

- Vi skal også tale med familien om hvordan vi informerer børnegruppen og forældre.
- Vi skal huske at hejse flaget på halvt
- Vi skal huske at sende en kondolencebuket og senere en bårebuket

Tiden efter dødsfaldet
Vi kan ikke lave lignende tjekliste til sorgarbejde, men vi må blive ved at snakke om det til vi alle føler os klædt på til det. Vi skal have antennerne ude og fingeren i jorden og huske at fortælle hinanden om vore iagttagelser. Vi må formode at vi fortsat kan trække på Anette fra PPR og hendes erfaring med sorgarbejde.
Vi kan bestræbe os på at der bliver skabt gode muligheder for at tale om det. Eksempelvis:
- Vi kan sammen med barnet og en mindre gruppe kammerater besøge gravstedet
- Vi kan bruge relevant børnelitteratur.
- Vi kan bruge ”temakortene” og tale om følelser