Uafhentede børn
Uafhentede børn
I tilfælde, hvor barnet ikke er afhentet ved institutionens/dagplejens lukketid, gøres der et antal forsøg på at komme i telefonisk kontakt med forældrene eller andre pårørende, som forældrene eventuelt har opgivet som kontaktpersoner.
Såfremt det ½ time efter lukketid ikke er lykkes at etablere kontakt og aftale om at få barnet afhentet, kan der gøres brug af en af følgende to muligheder.
Barnet kommer med en af de ansatte hjem/forbliver i dagplejen
Den ansatte tager barnet med sig hjem. På institutionens hoveddør efterlader den ansatte en besked til forældrene med sit private telefonnummer og besked om at rette henvendelse til den ansatte.
Drejer det sig om dagplejebørn kan dagplejen vælge at beholde barnet hos sig i hjemmet og afvente henvendelse fra forældrene.
I tilfælde, hvor medarbejderen ved den efterfølgende henvendelse fra forældrene finder det uforsvarligt at overdrage barnet til forældrene og hvor forældrene ikke vil acceptere, at barnet bliver hos den ansatte, kan den ansatte rette henvendelse til
Børne- og kulturchefen på telefon 24 62 67 43 eller
Faglig leder på telefon 24 62 67 42
Aflønning af medarbejderens under dennes tilstedeværelse på institutionen sker af institutionen.
Honoraret til institutionspersonale for at tage barnet med sig hjem eller til dagplejen for at beholde barnet hos sig – udgør 5 x normal vederlag (1 vederlag pr. døgn udgør kr. 100. I alt vil honoraret således udgøre kr. 500 pr. døgn i 2004-takster).
Efterfølgende retter institutionen eller dagplejen henvendelse til familieafdelingen og orienterer den faglige leder. Den faglige leder tager stilling til det videre forløb omkring familien.
Barnet kommer i en af kommunens familieplejer.
Institutionspersonalet eller dagplejeren retter telefonisk henvendelse til
Børne- og kulturchefen på telefon 24 62 67 43 eller
Faglig leder på telefon 24 62 67 42 Der vil etablere kontakt til en godkendt plejefamilie i kommunen.
På institutionens hoveddør eller dagplejens dør efterlades en besked til forældrene om at rette henvendelse til det relevante telefonnummer Børne- og kulturchefens eller faglig leders.
Rene Nielsen
Børne- og Kulturchef