Det pædagogiske arbejde

Hverdagen i institutionen og samspillet mellem de enkelte personer, både børn og voksne, danner udgangspunkt for pædagogikken.
For børnene er vores mål en sammenhæng i tilværelsen, med vægt på både det fysiske og det psykiske indhold.
Ved det fysiske indhold forstår vi de arbejdsopgaver, vi beskæftiger os med, og den måde vi har indrettet os på.
Ved det psykiske indhold forstår vi det at støtte og opbygge den enkeltes selvfølelse, at anerkende hinanden og dermed medvirke til at opbygge den enkeltes selvtillid og handlemuligheder.
Det overordnede mål er, at det vi gør skal være meningsfyldt, både for børn og voksne – at der sker en udvikling.

• Delmål.
  Børnene skal opleve sig selv som en aktiv del af hverdagen, hvor de hver især har mulighed for at påvirke og sætte deres personlige præg på dagligdagen.
  Det gør vi ved at have en hverdag med faste gøremål, som de voksne skal tage sig af, og som børnene deltager i:
  -Daglig madlavning og spisning
  -Fodring og rengøring hos dyrene
  -Så i urtehaven og i drivhuset
  -Høste grøntsager og frugt

Med andre ord stræber vi efter at have en god rytmisk hverdag, hvor det enkelte barn får mulighed for at opleve nogle større sammenhænge i det små i hverdagen: At det vi henter i haven, drivhuset og i hønsehuset bliver til mad på bordet.
Vi lægger ikke meget vægt på aktiviteter, hvor alle børn deltager på en gang, bortset fra middagsmåltidet, men tilstræber at give mulighed for, at færre børn med og uden voksne kan lege og arbejde sammen i trygge omgivelser og derigennem udvikle gode samværsformer og venskaber.

Sammenhæng:
Vi laver mad hver dag. Det er et vigtigt stykke arbejde, fordi det kommer alle børnehavebørn til gode.
Børnene kan vælge, om de vil deltage i tilberedningen. Vi forsøger at involvere dem, fordi det er værdifuldt at lave noget nødvendigt, som andre er glade for. Og samtidig er der en masse at lære.
I køkkenet, hvor alle dagens måltider laves, i haven, i drivhuset og når dyrene skal fodres.
Selvfølgelig har vi også mere traditionelle aktiviteter. Vi har både legetøj, papir og ler - og det bliver brugt.

Dagligdagen.
Dagene skal være trygge, sjove og udviklende for det enkelte barn. Samværet mellem store og små er værdifuldt.
De store hjælper de mindre. De små lærer af de stores samtaler og organisationslege, og de store er med til at bære traditionerne.
Børn søger normalt selv udfordringer og afprøver selv hele tiden egne evner og muligheder. Det er de voksnes opgave at tilrettelægge og give mulighed for passende udfordringer under trygge forhold.
Legen er hele tiden i centrum. Børn har brug for at lege. I legen udvikles børnenes måde at forholde sig til hinanden på. Derfor er det vigtigt, at de får lov til at fordybe sig. Af samme grund har vi også indrettet huset, så de en gang imellem kan vælge at være i fred for andre børn og voksne.

Selvbestemmelse.
Børnene har ret til selvbestemmelse, Men det betyder ikke at de bestemmer alting. F.eks skal alle børnehavebørn ud på legepladsen umiddelbart efter at de har spist. Frisk luft er godt, det ved vi.
Børnene bestemmer selv, hvornår de har lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter.
De må selv sige til eller fra..
Men vi opfordrer dem til at være med. Vi prøver at vække deres nysgerrighed, så de bliver opmærksomme på andre sider af sig selv. Når de har prøvet, ved de lidt mere om, hvad de godt kan lide at lave, og hvad de er gode til.

Leg,- eller træning
Personalets rolle er at være dem, der skaber trygge og opmærksomme rammer, som gør mødet med andre børn til en god oplevelse. Vi kan trøste, støtte og opmuntre det barn, der ind i mellem kommer i klemme. Men det er vigtigt, at vi hele tiden opøver evnen til at vide, hvornår vi skal blande os i børnenes selvorganisering, og hvornår vi ikke skal.

Køkkenet
Køkkenet er husets hjerte. Her er der altid voksne man kan få sig en snak med, et bord, der måske skal dækkes, en kartoffel, der skal skrælles eller en liflig duft, der fylder huset som man straks må undersøge, hvad er.
Vi bruger hænderne, når vi skærer, ælter, former og arrangerer mad. Vi tæller og snakker:
Vi får snakket om omverdenen og om os selv, når vi arbejder sammen.
Det er med til at give sammenhæng i tilværelsen.

Det fælles middagsmåltid.
Ved det fælles middagsmåltid øver børnene i eget tempo at smøre mad selv, og de lærer, med vores hjælp, hvordan man spiser, når man sidder mange til bords - bordskik.
Der bliver eksperimenteret med forskellige smagsoplevelser. Vi accepterer at der smøres sjove madder, men snakker samtidig med børnene om smag - hvad der supplerer og hvad der ødelægger.
Når vi spiser sammen bliver en vigtig del af opdragelsen også, at der skal være til alle, så et enkelt barn får ikke lov at tømme pølsefadet. Og det giver som regel også inspiration til at smage på flere forskellige ting.
Men inden for den ramme kan man selv vælge, hvad man vil have på sin mad.
Vi forsøger hele tiden at introducere nye retter og smagsoplevelser, så børnene får prøvet noget forskelligt.
De første par gange vækker det nye måske ikke den store interesse, men over et par gange kommer der flere og flere til. Nu spiser mange for eksempel porretærte. Måske har I også prøvet det derhjemme uden den store succes hos børnene. Men her er det måske ens bedste kammerat, der tør prøve noget nyt, og det har en smittende effekt.
Alle deltager i måltidet. Børnene må ikke gå fra bordet før den første voksne rejser sig. Det er der to grunde til. Dels skal de have lejlighed (og tid) til at spise, dels skal de ikke på legepladsen uden en voksen.

Madplan for en uge ad gangen hænger altid i garderoben.

Børnehavens 3 grupper

Vi har valgt at inddele børnene i mindre grupper, så vi kan arbejde aldersrelateret med de pædagogiske læreplaner men også af praktiske grunde. De yngste børn er således på en stue for sig hele formiddagen og de ældre børn er sammen med jævnaldrende hver dag til samling og på gruppedage.

Grupperne kaldes – meget fantasifuldt – Lillegruppen, Mellemgruppen og Storegruppen. Når børnene skifter gruppe er det ikke kun alder, men også relationer og praktiske forhold, der spiller ind.

Aktuelle tiltag

De specialpædagogiske opgaver er integreret i hverdagen. Vi har en specialpædagog ansat som både arbejder med de konkrete opgaver, men også støtter og bakker op om det øvrige personale i forhold til det specialpædagogiske arbejde.

Det betyder at vi arbejder med inklusion og med anerkendende pædagogik. Sproglig opmærksomhed er et andet fokuspunkt. Vi har en sproglig vejleder ansat i lillegruppen. Det betyder at alle børn bliver vurderet inden for det første halve år af deres børnehavetid.

Praksis forsøger vi hele tiden at justere og optimere på ved drøftelser i hverdagen op på personalemøder.

Hverdagens aktiviteter og regler forholder sig derfor hele tiden til børnegruppen og de forandringer der sker i den.