Sprog
Sprog
Mål:
Barnet skal have mulighed at udvikle sit sprog gennem alle hverdagens aktiviteter – kontakt og kommunikation, ordforråd, kropssprog og billedsprog. Barnet skal have mulighed for at give udtryk for følelser og tanker og forstå andres.
Og sådan gør vi:
- Vi sprogscreener alle børn der begynder i børnehaven og er opmærksomme på det enkelte barns sproglige udvikling.
- Vi arbejder i grupperne med mundmotorik, med begreber og udtryk – både sproglige og kropslige. Vi taler om følelser: ”Hvordan ser jeg ud, når jeg er glad….?”. Vi taler om retning og tid og overbegreber.
- Vi opfordrer børnene til at fortælle om egne tanker og oplevelser og lytte til andre, når vi er sammen
- Vi bruger højtlæsning og genfortælling af eventyr og røverhistorier med store armbevægelser
- Vi synger og leger sanglege, tælle-, rim – og remselege. Leger med sproget.
- Vi har tal og alfabet hængende på væggen og hjælper med at stave, når barnet viser interesse for det.
- Vi arbejder meget med billedsprog ofte kombineret med børnenes egne fortællinger
- Vi lærer børnene at bruge sproget til konfliktløsning