Sociale kompetencer

    Mål:

    Barnet skal hjælpes til at kunne indgå i fællesskaber med andre, udtrykke sig og forstå andres udtryk. Barnet skal kunne føle empati og respekt for andre. Barnet skal kende til demokratiske værdier og forpligtende relationer.

    Og sådan gør vi:

    - Vi støtter barnet i at danne venskaber.
    - Vi undgår at forstyrre børnenes lege.
    - Vi blander os, når der er brug for hjælp eller inspiration for at legen kan lykkes.
    - Vi stiller krav til børnene om hensyntagen til andre. Både til legekammeraterne. ”Hvordan tror du det føles når…..?” Men også når vi er mange sammen og når vi spiser i mindre grupper. Her er det nødvendigt at udvise hensyn og vente på tur – og være opmærksom.
    - Vi bestræber os på at skabe rammer, hvor det er naturligt og rart at fortælle og lytte til hinanden - i mindre grupper eller bare mens vi ordner grøntsager.
    - Vi opmuntrer til medvirken og medindflydelse. Vi inddrager barnet eller gruppen, når vi skal finde løsninger på konfliktstof eller praktiske problemer.
    - Vi leger fælleslege, regellege hvor alle kan være med.

    Sidst opdateret af Flemming Madsen
    12. august 2010